Bogføring for tandklinikker og tandlægekæder

Læg bogføringen over til os i Zignifikant, uden at du behøver skifte kliniksystem. Det frigør ressourcer til at skabe bedre patientoplevelser på den enkelte klinik, og giver dig et bedre og altid opdateret beslutningsgrundlag i hverdagen.

Ingen kan drive en tandklinik uden et retvisende billede af økonomien

Det kræver en bogføring, der kører i faste rammer
– også når der er travlt på klinikken.

branchens stærkeste specialister

Vi gør det nemmere at drive en rentabel tandklinik

Med bogføringen i trygge hænder, får du nemmere ved at:

Få et solidt, altid opdateret overblik over økonomien

– fordi bogføringen altid er opdateret og korrekt

Skabe en sund vækst og udvikling af klinikken

– fordi vi har et indgående kendskab til branchen

Få en bedre fakturerings-grad på jeres konsulenter

– på et sikkert økonomisk grundlag

Læg bogføringen ud af huset uden at skifte kliniksystem

Kliniksystemer som DentalSuite og Al Dente er krumtappen i de fleste tandklinikker og tandlægekæder. For det er her, hverdagens patientbesøg håndteres og registreres. Så hvorfor ikke bare køre bogføringen der?

Jeg kan jo bogføre i kliniksystemet…

Når du nu alligevel håndterer alle dine patienter i kliniksystemet, er det jo oplagt at bruge bogføringsfunktionerne i systemet til at køre klinikkens bogholderi.

Så behøver medarbejderne ikke lære to forskellige it-systemer.

Men det er ikke kun behandlingerne, der skal bogføres. Alle andre økonomiske transaktioner i klinikken – som f.eks. indkøb – skal også registreres og konteres korrekt.

Det kræver, at medarbejderne har en grundlæggende viden om bogholderi – og hvilke konti, der er de rigtige at bruge til de enkelte posteringer.

…eller ansætte en bogholder

Er klinikken stor nok, eller driver du en kæde af tandklinikker, kan du selvfølgelig ansætte en dedikeret bogholder. Men en enkelt bogholder kommer nemt til at sidde fagligt alene blandt tandlæger, tandplejere og klinikassistenter – og skal derfor ofte på kursus eller holde sig opdateret på anden vis.

For kravene til bogføring og regnskab ændres løbende. Særligt i disse år, hvor der stilles flere og flere digitale lovkrav til bogholderiet.

Så der er nok at holde styr på – og masser, bogholderen løbende skal lære, imens den daglige bogføring også skal passes.

Slip helt for at tænke på bogføring

Ved at lægge bogføringen hos Zignifikant, slipper du helt for at tænke på at køre bogholderiet i hverdagen. Det er en løsning, vi allerede driver for flere større tandklinikker og tandlægekæder over hele landet.

Med os som fast bogføringspartner kan medarbejderne i klinikken fokusere på at give patienterne den bedste oplevelse med deres besøg.

Medarbejderne fortsætter med at betjene patienterne i det system, der anvender i dag. Så klarer vi alt det økonomiske, lige fra at sende regninger ud til kunderne over til at bogføre indkøb og alle de andre posteringer, der ikke har noget med patienterne at gøre. Og følger alting til dørs.

Vi henter de nødvendige data fra kliniksystemet, modtager alle andre bilag digitalt, og sørger for, at bogføringen altid er up-to-date.

Altid på forkant med økonomien

Det betyder, at du altid har opdaterede, retvisende tal, når du skal træffe økonomiske beslutninger.

Hver måned holder vi et statusmøde med dig, så du kan få det nødvendige økonomiske overblik. Og fordi vi kender branchen så godt, kan vi oftest gøre dig opmærksom på potentielle økonomiske udfordringer, så de kan tages i opløbet.

Det gør det nemmere at drive en rentabel tandklinik – og giver ledelsen mere ro i maven.

Testimonial

Hvad siger kunderne

Bliv kunde og få ro i maven som disse:

en lettere hverdag

3 ydelser, som gør det endnu nemmere at drive en tandklinik

Hos Zignifikant sammensætter vi præcis den pakke, som giver dig de bedste forudsætninger for at drive en succesfuld tandklinik. F.eks. kan vi også tilbyde dig:

En controller-funktion

Som tjekker op på alle de økonomiske arbejdsgange, kontrolprocesser og rapporteringer

En ekstern regnskabschef

Med en ekstern regnskabschef får du nemmere ved at træffe de bedste økonomiske beslutninger for klinikken eller kæden

Ekstern lønadministration

Vi kan tage over på lønadministrationen, så alle økonomifunktioner er samlet under samme tag

En-ung-mand-sidder-og-arbejder-ved-en-computer
NUL
huller i tallene

Bogføring for tandklinikker på abonnement

Hos Zignifikant får du bogføring til en fast månedlig pris, ligesom når du køber en tjeneste i skyen.

Få den rigtige løsning til dit behov

Traditionelt betales ekstern hjælp til bogføring efter det timeforbrug, der anvendes på den enkelte kunde. Det kan give endog meget store udsving i de månedlige udgifter til bogføring.

Men hos Zignifikant ved du altid, hvad bogføringen koster. For hos os kører den på abonnement. Altså betaler du det samme hver eneste måned, uanset hvor mange timer vi har brugt.

Prisen på det månedlige abonnement er baseret på den pakke, som vi har skræddersyet til netop din tandklinik eller tandlægekæde.

Pakken indeholder præcis de ydelser, du har brug for, for at få det bedste overblik over din økonomi – og skabe det bedste grundlag for den fortsatte drift og vækst. Samt det antal bilag du forventer, vi skal bogføre på et år.

Nemt at skalere – både op og ned

Samtidig er det nemt at skalere pakken i forhold til udviklingen i din forretning.

Så overtager du f.eks. endnu en klinik eller udvider den, du allerede driver – eller går det den modsatte vej? Så kan vi altid justere pakken op eller ned, ganske som du kan op- eller nedgradere et abonnement på en tjeneste i skyen.

Altså kan du sige farvel til at køre bogføringen inhouse uden at frygte for prisen ved at gøre det.

Så klik på knappen, og få klar besked om, hvad det koster at lægge din bogføring over til os.

Kontakt Zignifikant

Hør mere om, hvad Zignifikant kan tilbyde dig