Drømmer du om en karriere, som gør en forskel?
Vær med til at skabe flere succesfulde danske virksomheder
Hos Zignifikant sørger vi for, at danske virksomheder har det bedste og mest opdaterede økonomiske beslutningsgrundlag for virksomhedens vækst. Derfor tilbyder vi en masse spændende karrieremuligheder med direkte kundenærkontakt fra første arbejdsdag.
Mange tror, at bogføring og regnskab er lige så kedeligt som et regneark
Det bliver det aldrig, når du har direkte, daglig kontakt til de kunder, du gør en forskel for.
VI MANGLER DIG PÅ HOLDET
Få en karriere inden for bogføring og regnskab hos Zignifikant
Hos Zignifikant får du:
Ikke to dage, der er ens
– fordi vores kunder har nye udfordringer til dig hver dag
Mere ansvar fra starten
– fordi du får tildelt dine egne kunder allerede fra dag 1
Større potentiale for udvikling
– fordi vi løbende investerer i din personlige udvikling og karriere
Få en karriere, hvor du betyder noget fra starten
Hos Zignifikant vægter vi personlighed og dedikation lige så højt som faglighed og faglige præstationer. Så hos os bliver du ikke bare endnu en bøjet nakke i kontorlandskabet. Du er den nye stjernespiller, vores kunder kan bygge deres forretning på.
Du behøver ikke være verdensmester i Excel…
Mange har en ide om, at de skal være gode til både at regne og bruge Excel, for at blive bogholder, controller, revisor eller noget anden for regnskab eller økonomi.
Eller skal sidde på skolebænken i mange år uden nogen som helst kontakt med den virkelighed, som de en dag kommer til at arbejde i.
… eller tro, at en hverdag med tal er kedelig
Det er også en meget udbredt misforståelse, at folk der arbejder med bogføring og regnskab er nogle kedelige tørvetrillere. Og at hverdagen er fodslæbende, grå og gabende ensformig.
Det er jo en fysisk nødvendighed, når fagligheden, sagligheden og detaljeringsgraden skal være så stor, fordi det handler om økonomien i en virksomhed.
Så det er klar, der ikke er tid til spas og sjov – og det kan vel ikke undgå at sætte sine spor på dem, som arbejder med at få tallene til at stemme.
Du skal være god til at se virkeligheden i tallene
Men hos Zignifikant er det meget langt fra virkeligheden. For hos os møder du rigtige mennesker af kød og blod med humor og interesser for alt mellem himmel og jord.
Samtidig får du direkte kundekontakt allerede fra starten. For vi ved, at det også handler om at kunne se virkeligheden i de tal, vi arbejder med, hvis du skal kunne gennemskue dem.
Det kræver praktisk viden om, hvordan forretningen virker, hos de kunder du arbejder med – og så naturligvis en solid viden og erfaring med de værktøjer, den lovgivning, og de regler, der skal bruges.
Men netop fordi, du er med nede i praktikken, bliver alt det teoretiske meget nemmere at forstå. Fordi du bruger det, du lærer med det samme i rigtige, levende virksomheder.
Det gør det sjovere og mere ansvarsfuldt at starte eller fortsætte karrieren hos Zignifikant.
Hvad siger medarbejderne
“Vi har virkelig et super godt sammenhold, og der er stor fleksibilitet i forhold til måden at arbejde på, hvilket gør det nemmere at få enderne til at nå sammen derhjemme.”
Senior økonomikonsulent – Ditte Helweg
“Der er stor mulighed for løbende faglig udvikling, da der hele tiden kommer nye kundecases og systemer der skal afprøves. Det er virkelig spændende, at være en del af den rejse.”
Økonomikonsulent – David Lee
“Det er en fornøjelse at være en del af et team med fokus på hinanden. Ingen bliver efterladt med en opgave alene. Alle bidrager med det, de kan, således at alle opgaver bliver løst.”
Teamleder & Partner – Mohammed Hassan
“Vi ved, at glade medarbejder ofte er lig med glade kunder. Derfor har vi stort fokus på, at alle kan være sig selv, når de er på arbejde, og bidrager med det de er bedst til.”
CEO – Kristian Konradsen
Fra stjernefrø til ledestjerne
i 3 lette trin
Hos Zignifikant går vi op i, at du får succes fra starten. Så:
Ansøg allerede i dag
– og få en mere spændende og afvekslende hverdag.
Kom hurtigt på banen
– og få udviklet dine evner, så de passer til udfordringerne.
Få fuld fart på karrieren
– med en målrettet plan for din forsatte udvikling.
Vi rummer mange forskellige karrieremuligheder
Uanset om du elsker, at få tingene til at stemme, eller er bedre til at se og sikre de store linjer, har vi en karrierevej, der passer til dine drømme, ønsker og erfaringer.
Til dig, som skal tage de første skridt
Hos Zignifikant tager vi løbende praktikanter ind fra relevante uddannelser og uddannelsesinstitutioner.
Og du skal ikke tro på det, som du hører på uddannelserne. For hos os ender du hverken som tasteslave eller den, der skal hente kaffen til de andre. Det må de selv klare.
For så snart vi ved, at du har de nødvendige kompetencer, bliver du sat til at løse kundeopgaver for rigtig, levende kunder. Det giver ansvar og praktisk erfaring fra starten, som gør din uddannelse bedre – og din videre vej mere interessant.
Samtidig kan du se din praktikperiode som en slags marathon-dating, hvor vi lærer hinanden bedre at kende, for at se om vi er det rigtige match for hinanden.
Økonomikonsulenter
En økonomikonsulent fungerer både som bogholder, der står for den daglige bogføring, og ser dem, der står for den daglige kontakt med kunderne.
Hos os har vi et stort team af økonomikonsulenter, og vi ansætter løbende nye, erfarne konsulenter, eller uddanner dem helt fra bunden. For flere og flere virksomheder vælger bogføringen hos Zignifikant.
Derfor spænder teamet over både dygtige, erfarende og nye, upcoming stjerner, som kan udvikle sig og trække på de mere erfarne kollegaers viden, når hverdagens mange forskellige opgaver skal løses i praksis.
Vores trainees får titlen junior økonomikonsulent, mens færdiguddannede har titlen økonomikonsulent, og dem som har mere end tre års erfaring, kan kalde sig for senior økonomikonsulenter.
Digitaliseringskonsulenter
Digitaliseringskonsulenter hjælper typisk vores kunder med at leve op til de digitale lovkrav til bilagshåndtering og automatisering og digitalisering af arbejdsgangene omkring bogholderiet. Enten for at digitalisere deres egen økonomiafdeling eller i forbindelse med at vi tager over på virksomhedens bogføring.
Vi uddanner selv vores digitaliseringskonsulenter, som vi typisk rekrutterer blandt vores økonomikonsulenter. Vi ansætter også løbende erfarne bogholdere, it-folk og andre med digitale kompetencer, der matcher vores og vores kunders behov.
Ligesom med økonomikonsulenterne, får dem som er under uddannelse titlen Junior Digitaliseringskonsulent, færdiguddannede eller nyansatte bliver Digitaliseringskonsulent, og de mest erfarne får titel af Senior Digitaliseringskonsulent.
Lønkonsulenter
De konsulenter som står for lønadministration for vores kunder, har titlen Lønkonsulenter. De har tit en baggrund som økonomikonsulenter eller bogholdere, der har specialiseret sig i lønregnskab.
Det kræver stor erfaring – både med bogføring, lønregnskab og den indviklede lovgivning, der er på området. Derfor går vi typisk efter enten at forfremme de af vores egne digitaliseringskonsulenter, som har udviklet disse færdigheder. Eller ansætte allerede erfarne lønkonsulenter, som har siddet med lønadministrationen i lidt større virksomheder.
Derfor har vi kun stillinger som Lønkonsulenter eller Senior Lønkonsulenter.
Enkelte af vores lønkonsulenter står også for bogføringen hos deres kunder. De får en stillingsbetegnelse, som hedder Økonomi- og lønkonsulent.
Revisorer, controllere og CFO’er
Hos Zignifikant har vi også ansat en række dygtige og erfarne revisorer, controllere og CFO’er. De kan hjælpe med at rådgive kunderne om alt lige fra skat og årsregnskab og til hjælp med at træffe vigtige økonomiske beslutninger for virksomheden.
Vores controllere og regnskabschefer bliver også lejet ud til de kunder, som f.eks. har brug for at få strammet op på egenkontrol og økonomiske arbejdsgange. Eller gerne vil have erfaren sparring til deres økonomi.
Vi ansætter løbende nye medarbejdere med disse kvalifikationer i takt med efterspørgslen hos vores kunder.
Lige nu søger vi efter
Se alle vores ledige stillinger her
Klik for at læse mere om stillingerne.
– Vær med til at styre økonomien for danske webshops
– Vær med til at styre økonomien for danske webshops
– En unik elevuddannelse med fokus på digitalisering
– En spændende elevuddannelse med fokus på økonomistyring for webshops
– Et spændende forløb med drift af kunder, opsætning af systemer og meget mere.
– Et spændende forløb med drift af kunder, opsætning af systemer og meget mere.
Uopfordret ansøgning
Brænder du efter at komme til at arbejde med bogføring og økonomi hos os?
Så send os en uopfordret ansøgning. Så hører du fra os, så snart vi har en stilling, der matcher dine kompetencer og udviklingsønsker.
OBS: Vi gemmer uopfordrede ansøgninger i maksimalt 3 måneder. Så har du ikke hørt fra os inden for den tidshorisont, er du altid velkommen til at sende en ny uopfordret ansøgning, hvis det stadig er relevant.
Mange små fejl skaber et stort problem for webshoppens økonomi
Der er mange fejlkilder for økonomien i en webshop. Opdages de ikke i tide, summer de sig hurtigt op.
Kontakt os direkte på:
Bliv kontaktet af en konsulent
Hør mere om, hvad Zignifikant kan tilbyde dig